Stjæl dine konkurrenters kunder med Google Ads!
Stjæl kunder fra dine konkurrenter eller brug andre hjemmesider til at markedsføre dine komplementære produkter eller services!
Det lyder mere dramatisk end det er. Jeg vil kalde det et godt og effektivt værktøj som de fleste kan og bør benytte sig af. Selvom det er en efterhånden kendt funktion, oplever jeg ofte at nye kunder som henvender sig til mig for at få hjælp til Google Annoncering, ikke ved at de faktisk kan målrette markedsføringen mod konkurrenternes kunder, eller i det hele taget bruge andre virksomheder til at promovere deres egne produkter eller services. Det kan man faktisk, og det er ofte temmeligt effektivt!
Der er ikke tale om at bruge din konkurrents navn i din markedsføring eller om et direkte angreb mod din konkurrents brand, men om at gøre opmærksom på dig og din virksomhed, ved at bruge din konkurrent til at finde optimale målgrupper til din egen annoncering.
Her er to eksempler på hvad man kunne gøre med denne form for markedsføring.
Konkurrent – Eksempel 1:
Du ejer en fiskerestaurant i Vejle, og ønsker dig nogle flere kunder. En af dine konkurrenter i vejle, ser ud til at have rygende travlt og du vil gerne have en bid af kagen og gøre opmærksom på din fantastiske fiskerestaurant. Her har du mulighed for at vise en billede- eller videoannonce, f.eks. med en af dine skønne retter, til alle dem som har besøgt denne konkurrents hjemmeside. Konkurrentens kunder vil nu se din restaurant og forhåbentligt booke et bord hos dig istedet for, eller næste gang der skal spises ude.
Konkurrent – Eksempel 2:
Du ejer et lokalt vinduespudserfirma i Århus, og skal have fat i nogle flere kunder. Du har set en stor vinduespudserkæde bevæge sig ind på markedet i Århus, og vil gerne have mulighed for at give et tilbud til alle de kunder som viser interesse for denne store kæde. Der oprettes en annonce, som målrettes mod alle de som besøger den kædens “Århus-side”. Når potentielle kunder i Århus besøger kædens Århus-side, vil de få vist en billede- eller videoannonce med dit firma efterfølgende. Det vil give dem mulighed for at nå at få et tilbud fra dig også!
Brug andre virksomheder til at markedsføre dine komplementære produkter/services.
Du kan faktisk også bruge funktionen til blot at målrette dine annoncer til potentielle kunder, som har vist interesse for noget helt andet, men som af den grund også med stor sandsynlighed kunne have interesse for dine produkter eller ydelser.
Den der leder efter en ny hund har også brug for en hundekurv.
Den der skal på ferie i skagen, skal også på restaurant i Skagen.
Det komplementære produkt – Eksempel
Du ejer en frisørsalon og specialiserer dig i opsætning af hår til bryllupper, men du kunne godt bruge nogle flere brude i butikken. Du har nu mulighed for at målrette dine annoncer til alle dem som er i markedet for at finde en ny brudekjole. Her vil dine annoncer blive vist efter at den potentielle kunde og kommende brud, har kigget på en ny brudekjole på nettet.
Du har en unik mulighed – brug den! Det gør vi.
Vi har en række kunder som benytter sig af denne mulighed. Det har været en stor del af strategien hos en af vores kunder, som oplevede mere end en fordobling af besøgende og omsætningen i den fysiske butik i hele 2019. Det er noget der kan mærkes!
Hvis du kunne tænke dig at prøve denne mulighed af, så tag fat i mig og få et bud på hvad det vil kræve og koste at komme igang med det for dig og din virksomhed.